Skøjteløb

aktiv bevægelse med fart og sjov

Skøjteløb i Silkeborg Sportscenter er en populær og anderledes aktivitet for skoler og institutioner, der ønsker at give eleverne en sjov og aktiv oplevelse. På den store skøjtebane får børn og unge mulighed for at bevæge sig, styrke balancen og opleve glæden ved motion på isen. Aktiviteten kræver ingen særlige forudsætninger – og udstyr kan lejes på stedet. Perfekt til idrætsdage, temauger eller som en del af den daglige bevægelse.

Udvid oplevelsen med skøjter, musik og floorhockey

Vi har skøjter i alle størrelser og sørger for stemning med musik i højtalerne. Ønsker I ekstra aktivitet, kan I låne udstyr til floorhockey – en sjov og sikker holdsport med bløde bolde og stave, som alle kan være med til. Er I f.eks. 30 personer, kan I nemt kombinere fri skøjteløb i den ene ende af banen med floorhockey i den anden. Det giver variation og mulighed for både leg og bevægelse.

Praktisk info og priser

Tidspunkt: Alle hverdage kl. 8.30–15.30 (skal bookes på forhånd – gerne i god tid)
Varighed: 1½ time på isen – beregn 2 timer inkl. skøjtepåtagning
Aktiviteter: Friløb på hele banen, floorhockey på 1/3 af banen (evt. 2 baner), friløb på 1/3 af banen, 30 min. friløb med skøjtedisco
Pris: 50 kr. pr. person inkl. moms, skøjter, floorhockey og skøjtedisco

Offentligt skøjteløb

Hver onsdag har vi offentligt skøjteløb kl 13.30 – 15.30.
“Skøjtedisco” kl. 14.30 – 15.30.
Kommer I flere end 25. pers, vil vi gerne vide der på forhånd.
Pris: 50 kr. pr. person inkl. moms.

Lokale med udsigt til skøjtehallen

Ønsker I at nyde medbragt mad og drikke, kan I leje et lokale med udsigt til skøjtehallen.
Pris: 500 kr. inkl. moms.